« tilbage til oversigten
Torremilanos

Vingården Torremilanos, som er ejet af Bodegas Peñalba López, har stolte traditioner inden for vindyrkning, som kan dateres helt tilbage til 1903. Vingården råder over ca. 200 ha. vinmarker og er beliggende i hjertet af Ribera del Duero regionen, kun et par kilometer fra byen Aranda.
Torremilanos blev i 1975 købt af Peñalba familien, som udvidede vingården med hovedsageligt Tinta del Pais også kaldet Tinto Fino eller Tempranillo druestokke. Dette er den bedste druesort, der findes i denne region, og den er altid en garanti for god kvalitet.
Man har lige fra starten ønsket at grundlægge et prestigefyldt firma med den imponerende gruppe bygninger, der rummer kælderen, som hovedkvarter. Dette er nu lykkedes til fulde. I dag benytter man sig af de tidligere generationers know-how og holder de stolte traditioner i hævd samtidig med, at man benytter de mest moderne vinifikationsfaciliteter og -teknikker.
Vinene fra Torremilanos, specielt de røde, får en utrolig omhyggelig og kærlig behandling under hele vinifikationsprocessen. Det er virkelig kvalitetsvine med god krop, flot farve samt komplet og veludviklet bouquet. De har en god smag af modne frugter og et tilpas tanninindhold.
Klimaet i denne meget værdsatte region påvirkes af Atlanterhavet og vinterens dis og fugtighed. Den manglende nedbør og de ekstreme temperaturforskelle, der er mellem dag og nat i den periode, hvor druerne modnes, er med til at give et lille udbytte og en høj kvalitet.
Ud fra en seriøs analyse af forventningerne til Ribera del Duero området skulle man tro, at de vinproducerende firmaer, der, ligesom Bodegas Peñalba López, er selvforsynende med druer nemmere vil opnå en favorabel bedømmelse af de internationale vinkendere. Torremilanos har da også allerede vundet diverse internationale priser og anerkendelser, som vidner om vine af virkelig høj kvalitet.
Se vores udvalg fra:
Torremilanos: