Left navigation


« tilbage til oversigten

Poliziano

Vingården Poliziano blev grundlagt i 1961 af Dino Carletti med 22 hektar jord til i det meget smukke område i Montepulciano dalen. Dino havde siden sine unge dage hjulpet flere vingårde med at lave vin. Derfor ville han gerne selv prøve kræfter med dette.

Det var et godt valg. I dag er vingården blevet til en af Italiens Top 10 vingårde. Har 16 stjerner i Gambero Rosso, hvilket betyder at vinene 16 gange har fået 3 røde glas. Winespectator tildeler altid de to top vine, Le Stanze og Asinone mellem 92 og 96 point.

I dag er ejendommen vokset til 240 hektar.

Sønnen Federico Carletti blev uddannet som ønolog på Firenze universitet, i øvrigt sammen med den berømte Carlo Ferrini og ejeren af Casanova di Neri, Giacomo di Neri, med højeste udmærkelse.

Året efter rejste han til Piemonte for at lære mere om vinproduktion og til sidst tog han et par år til Bordeaux for at få noget erfaring, som han kunne bruge i Montepulciano.

I 1980 overtog han vingården fra sin far. Federico besluttede at ændre mange ting på vingården.

Nye vinstokke med anderledes kloninger og højteknologisk udstyr, som betød at Federico kunne lave endnu bedre vine. Men også produktionsstørrelsen blev reduceret til halvdelen af det sædvanlige, en meget dramatisk beslutning, som betød at kvaliteten virkeligt blev forbedret.

Federico Carletti er kendt i Montalcino for at være en perfektionist, men også meget gæstfri. Han kan tale om sine vine og marker i timevis uden at tænke på at der er meget arbejde der skal gøres.

I 1999 købte Federico vinmarker i det ”nye” område i Maremma, som i øvrigt bliver kaldt for det nye Bolgheri område. Han laver to vine; Morellino di Scanzano og Riserva, (Lohsa), som allerede er blandt området s topvine med 92 point i Winespectator og 2 røde glas.

Læs mere på: http://www.carlettipoliziano.com/