Left navigation


« tilbage til oversigten

Mas de Boislauzon

Domainet har været i familien Chaussy´s eje igennem 4 generationer og styres i dag af Daniel Chaussy, som er ansvarlig for markpleje og vinifikation, mens Christine tager sig af de kommercielle pligter. Mas de Boislauzon er den nordligst beliggende ejendom i Châteauneuf og har til huse mellem Courtézon og Orange, tæt ved Beaucastel.

Ud over Mas de Boislauzon ejer familien også andre vinmarker i Rhoneområdet.

Mas de Boislauzon består af 9 ha vinmarker, som er beplantet med Grenache, Syrah og Mourvedre.

Vinene kan ikke stilistisk rubriceres som moderne eller traditionel Chateauneuf du Pape. Vinene  lagres ganske vist traditionelt og har et 'medicinsk' præg som kun 'Neuf' af den gamle skole besidder, men frugten besidder en herlig friskhed og for området ukarakteristisk stor elegance.


Nogle af vinene er fremstillet fra mere end 60 år gamle meget lavtydende vinstokke og er tappet ufiltreret for maksimal koncentration, kompleksitet og aroma. Dette medfører derfor et naturligt depot i vinene fra Mas de Boislauzon.