« tilbage til oversigten
Domaine de Cassan
Familien Crosets Domaine de Cassan er beliggende nær Dentelles de Montmirail i den sydlige del af Rhône, 35 km nord for Avignon i departementet Vaucluse.
Jordbunden her består af ler og kalk. De stejle vinmarker, der er bygget som terrasser, høster fordelen af en exceptionel mængde solskin og et særligt mikroklima i Dentelles de Montmirail, der beskytter vinmarkerne mod hagl og sen frost - noget der ofte rammer området ved Mont Ventoux. Filosofien er, som hos alle kvalitetsproducenter, at kvalitet skabes i marken. Domaine de Cassans samlede areal består af 27 hektar med vinstokke op til 40 års-alderen. Druesorterne er de klassiske for området: Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Her håndhøstes, afstilkes og vinificeres på traditionel manér. Gæringen foregår under temperaturkontrol og efterfølgende lagres vinen i store fade. Familien Crosets egnstypiske vine har vundet mange medaljer og anerkendelse hos bl.a. Robert Parker, Guide Hachette og Revue des Vins de France.
Se vores udvalg fra:
Domaine de Cassan: