Left navigation


« tilbage til oversigten

Chateau Laroque

Chateau Laroque ligger i kommunen Saint-Christophe-des-Bardes øst for Landsbyen Saint-Emilion. Cht.Laroque er den største ejendom i Saint-Emilion - og dets historie går tilbage til det 12. århundrede, hvor det var sæde for lensherrer.

Tårnet stammer fra den tid, mens resten er opført i stil med Versailles - i perioden under Ludvig den 14. "Det lille Versailles" fremstår med sandstens-stauer, balustrader og store vinduer. Indkørslen til slottet sker igennem en smukt forarbejdet portal af smedejern.

For mere end 40 år siden overtog familien Beaumartin slottet fra Marquis de Rochefort-Lavie familien, der i generationer havde ejet Chateau Laroque.

Slottets jorder var igennem en del år blevet forsømt, og familien Beaumartin besluttede i 1960 at bringe slottet tilbage til fordums storhed. I 1982 kom Bruno Sainson til som leder af slottets drift - på marken og i kælderen. Bruno Sainson er uddannet oenolog. I løbet af fem år blev der investeret 13 millioner franc til genopbygning af vinmarker, indkøb af nye parceller og renovering af kældrene.

I 1996 bar det store arbejde frugt, idet Chateau Laroque blev "forfremmet" til Grand Cru Classé. Et stort slot - en stor vin.

Mere information: www.chateau-laroque.com