« tilbage til oversigten
Dornfelder
Dornfelder anses af mange for at være Tysklands mest vellykkede krydsning af rødvinsdruer. Den blev fremavlet i 1950'erne og i dens stamtræ indgår stort set alle blå druer der dyrkes i Tyskland og den synes at have arvet samtliges gode egenskaber.
Vine på Dornfelder er bemærkelsesværdige med deres dybe farve, gode syre og behageligt aromatiske frugt, samt - i nogle tilfælde - deres evne til at drage nytte af fadlagring og endda videreudvikle sig på flasken. Dornfelder er ofte behageligere end Spätburgunder og den er også lettere at dyrke. Den er mere modstandsdygtig overfor råd en Portugieser, har bedre stilke end Trollinger og den har et bedre modenhedsniveau end dem begge. Herudover kan Dornfelder let nå op på 120 hl./ha., og derfor er det ikke overraskende at den fortsat vinder frem i områder som Rheinhessen og Pfalz.
Se vores udvalg fra:
Dornfelder: