« tilbage til oversigten

Spanien

I mange år havde danskerne vidst at spanierne dyrkede vin, men det var først i slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 1980’erne, vi begyndte at importere vine fra Spanien i stor stil. Især på charterrejserne lærte danskerne den spanske vin at kende. Område og klassifikation var ligegyldige, bare der var rigeligt af det. Det er først senere, at navne som Rioja, Ribera del Duero, Cariñena, Navarra og Peñedes har gjort sig gældende i Danmark og i resten af verden.

Den spanske vinhistorie går mindst 3000 år tilbage, hvor fønikerne landede i Cádiz og satte vinstokke (i dag fremstilles der mest Sherry i dette område). Romerne plantede vin hvor de kom frem, og selv da Spanien var underlagt maurerne (711 – 1492 e.k.) var der vinmarker – for druernes og saftens skyld naturligvis, selvom noget tyder på at visse kaliffer ikke var så nøjeregnende med Koranens forbud mod alkohol.

I de næste mange hundrede år drak spanierne det meste af deres vin selv, og det var først da vinlusen lagde Frankrigs vinmarker øde i 1800-tallet, at man begyndte at eksportere vin og da mest til de tørstige franskmænd. Nogle år efter kom vinlusen over Pyrenæerne og så gik det ud over de spanske vinmarker, hvorefter vineksporten gik i stå. Da man havde fået ryddet op efter lusen kom første verdenskrig, depressionen, den spanske borgerkrig og Franco’s fascistiske styre. Det var derfor først efter Franco’s død i 1975, at der for alvor kom gang i en moderne spansk vinindustri.

Årsagen var, at priserne i Bordeaux var blevet så skyhøje, at de internationale vinindkøbere så sig om efter billige vine af høj kvalitet og det fandt de i Rioja. Nogle spanske forretningsfolk havde forudset udviklingen og de havde få år før, investeret voldsomt i området. Da de udenlandske opkøbere kom, var der masser af god vin til lave priser, og det spanske vineventyr var i gang. 

Udviklingen blev forstærket i slutningen af 1970’erne da Miquel Torres fra Peñedes udfordrede franskmændene på fransk grund, i en dyst om hvem der lavede den bedste vin. Torres vandt over alle de store klassiske Bordeaux og Bourgogner, henviste Château Latour fra Pauillac til andenpladsen, og dermed viste en hel verden hvilke muligheder Spanien rummer.

I dag er Spanien verdens tredjestørste vinland med en produktion, der er på godt halvdelen af det, der laves i Italien og Frankrig, men det areal der er udlagt til vin er langt det største. Der er plantet vin over det meste af landet, men i dag fremstilles det meste vin i Nordøst Spanien, Ebro - Dalen, Nordvest Spanien, Castilla – León, La Mancha, Levanten og på De Spanske Øer.

Der er plantet mange flotte og ædle druetyper i Spanien, men det er først i de sidste 30 år at de har vist deres storhed. Dårlig pleje og gamle kældermetoder resulterede i dvaske og plumrede vine, men den moderne teknologi har vist hvor gode druerne reelt er.

Den vigtigste blå drue i Spanien er Garnacha (Grenache) og det er samtidig den næstmest plantede drue i verden. 80% af dette står plantet i Spanien. Garnacha er normalt arbejdsdruen der står bag mængderne, men flere producenter har vist hvilken koncentreret og saftig vin man kan få fra gamle Garnacha stokke. Ellers er Spaniens svar på franskmændenes Cabernet Sauvignon, druen Tempranillo. Det er denne drue der solo eller sammen med andre, giver sjæl og rygrad til langt de fleste af de bedste spanske rødvine. Tempranillo druen optræder under et utal af navne over det meste af Spanien. I de senere år har internationale blå druer som Cabernet Sauvignon og Merlot vundet større og større indpas i Spanien og det især i Navarra og Peñedes.

Spaniens vigtigste grønne drue er Airén, der samtidig er den mest plantede drue i verden, og det på trods af at den stort set kun er plantet i Spanien. Langt det meste af den spanske Vino Blanco er lavet på Airén, men det er en beskeden drue, der ikke fører sig frem på etiketten. Ellers er de vigtigste grønne druer Albaniño og Verdejo, der begge er ædle druer der kan sammenlignes med de allerbedste i verden. Der har dog i de senere år været plantet mere og mere Chardonnay og Sauvignon Blanc i Spanien.

Spanien har delt produktionen op i følgende 5 kategorier: 1) Vino de Mesa, ordinær bordvin fra Spanien, uden nogen anden oprindelsesgaranti. Normalt vil der heller ikke stå årgang på og derfor sammenlignes Vino de Mesa ofte med den franske Vin de Table, 2) Vino Comarcal, som er spaniernes modstykke til den franske Vin de Pays og altså landvin fra et bestemt område. Spaniernes Vino Comarcal er dog slet ikke udviklet som franskmændenes og i bedste fald er det vin på det jævne, 3) Vino de la Tierra, som vine fra områder, der venter på at blive hævet op i den prestigefyldte DO kategori.

Umiddelbart henleder dette tankerne på den franske VDQS kategori, men kvalitetsmæssig minder vinene mere om Vin de Pays. Vi møder sjældent Vino de la Tierra vine i Danmark og det er lidt synd, for her er masser af gode muligheder, 3) Denominacion de Origen (DO), der umiddelbart sammenlignes med den franske AOC og det italienske DOC begreb. Det er her alle de kendte spanske vindistrikter og regioner hører til. Hver DO har en kontrolindstans, der sammen med hovedkontoret i Madrid udformer regler for hektarudbytte, druesorter m.m. og kontrollerer at reglerne overholdes og 4) Denominacion de Origen Classificada (DOC), der blev introduceret i 1991. Kan sammenlignes med den italienske DOCG. Der er dog kun ét område, der er blevet opløftet til denne kategori, nemlig en Rioja. Det virker ret mærkeligt at man har lavet en klassifikation kun til Rioja, for hvad med Spaniens andre store områder som f.eks. Priorat, Peñedes, Ribeiro del Duero og Rias Baixas? Politik kan være noget mærkeligt noget, men officielt er forklaringen at DOC status er reserveret distrikter, der kan vise en lang og udbrudt tradition for højeste kvalitet.

Udover de ovenstående klassifikationer, har spanierne endnu et system der klassificerer vinene. Tidligere var det sådan at bønderne kaldte deres bedste vine for Reserva eller Gran Reserva, men i dag er den spanske vinlov blevet harmoniseret, så der nu er krav om hvad man må kalde sin vin. Alle DO vine må vælge at kalde sig enten Vino Joven ("ung vin"), Vino de Crianza (vin, lagret på egetræsfade og den må ifølge loven først aftappes efter to hele kalenderår), Reserva (tre kalenderår på bodegaen før rød og to for hvid) og Gran Reserva (fremstilles kun i særligt gode år).